Gå til sidens hovedinnhold

Staalehke åålmege

Saemiedigkien stoerretjåanghkoe edtja Saemiedigkiebïevnesem gïetedidh mïrrestallemen bïjre, Sábme jállu, goeven. Daate vihkeles bïevnese maam jeenjesh leah vuarteme.

Meninger Dette er et debattinnlegg. Innlegget gir uttrykk for skribentens holdninger.

Saemien seabradahke lea jarkelimmesne. Akte sjyöhtehke gyhtjelasse saemien seabradahkine lea guktie daaroedehteme lea mijjen seabradahkem baajnehtamme mïrrestallemeperspektijvesne. Ij leah sijjie orreme gellievoetese jïh goerkesasse jïjtjestanne goh aalkoeåålmege, jïh joekoen våajnoes sjædta dan åvteste ræhpasvoete jïh baakoetjïerth mïrrestallemesuerkesne leah faatoes. Mijjieh kulturelle suerkesne tjåadtjobe gaskem aerpievuekien saemien seabradahke jïh daaletje tïjjen veanhtadimmieh daajbaaletje ïedtji bïjre.

Mïrrestallemebarkoe aaj Saepmesne jorkeseminie. Jienebh saemieh veeljieh ræhpas årrodh etnisiteeten, seksuelle vaaksjoehtimmien jïh funksjovnegiehpiedimmiej bïjre. Ræhpas årrodh sïerredimmien jïh aassjoelahtestimmiej bïjre mejtie saemieh leah dååjreme gellie tjuetie jaepieh, sïejhme sjïdteme jeenjesidie. Saemieh rudtjem sïejkedieh jïh eah sïjhth åvtelh-aarvoeh edtjieh sijjem narrahtidh, ij saemien seabradahken sisnjelen jallh jienebelåhkoeseabradahkeste. Vielie ræhpasvoete jïh feerhmeme mïrrestallemedigkiedimmesne lea bielie aktede daerpies demokratiseradimmieprosjekteste Saepmesne.

Saemien nyjsenæjjah jïjtjemse öörnedin joe 1910. Brovresen saemien nyjsenesiebrie tseegkesovvi nænnoes nyjsenijstie mah dam voestes saemien rïjhketjåanghkoem öörnedin, saemietjåanghkoe 1917. Elsa Laula Renberg lij akte dejstie gujnijste njueniehkisnie mah joekoen nyjsenidie heesti saemien aamhtesi åvteste barkedh. Mænngan saemien nyjsenesiebrieh tseegkesovvin, Sámi NissonForum jïh Sáráhkká. Dah vihkeles dåarjoem mïrrestallemegæmhpoje vadteme.

Voestes reektestimmie mïrrestallemen bïjre Saemiedigkesne gïetesovvi stoerretjåanghkosne 2004. Tjoelemïrrestalleme, gæmhpoe vædtsoesvoeten vööste jïh toleraanse ovmessie seksuelle legningi åvteste lin suerkieh mejgujmie Saemiedigkie barki. Don mænngan Saemiedigkien barkoe jïjtjemse evtiedamme guktie aaj mïrrestallemen bïjre almetjidie funksjovnegiehpiedimmine jïh barkoe aassjoelahtestimmiej jïh aassjoekriminaliteeten vööste.

Reakta årrodh gie lea jïh iehtsedh gïem sæjhta leah vihkele. Ij guhte edtjh gaertjiedimmieh dååjredh sov tjoelen jallh funksjovnemaahtoen gaavhtan. Mov sjaavnjoe lea saemien seabradahke edtja ræhpas jïh feerhmeles årrodh gaajhkesidie. Mijjieh gellievoetem mijjen gaskem daarpesjibie jïh gaajhkesidie daarpesjibie juktie garmeres åålmeginie båetijen aejkien sïjse vaedtsedh.

Åvtelh-aarvoeh jïh narrahtimmie sijjen våaromem utnieh daaroedehtiemisnie jïh dïedtelgimmesne mah gellie tjuetie jaepieh vaaseme. Daan biejjien vuejnebe saemieh eah vielie narrahtimmieh jïh aajhtoeh jååhkesjh. Ahkedh jienebh ræhpaslaakan soptsestieh maam sijjieh leah dååjreme, jïh leah meatan dïedtem bïejedh dïsse mij vestieslaakan dåemede jïh narrehte. Mijjieh garmeres åålmege. Mïrrestallemebarkoe lea mij akt maam ektesne darjobe, akti akti jïh goh seabradahke.

Les også

Jálos álmmuk

Les også

Jálus álbmot

Les også

Et modig folk

Kommentarer til denne saken